Samling Museumsberg Flensborg

Pariser Værelset

Et imponerende indtryk gør den nygotiske Aula (festsal) i Hans-Christiansen-Haus med sine store kulørte lanzetvinduespartier og det udskårne bjælkeloft. Rummet er med sin tætte, festlige, næsten sakrale atmosfære forpligtet af ånden fra Historismen. Miudt i denne aula, der i dag er værtssted for udstillingsåbninger, oplæsningsaftener, koncerter og lignende, har Heinrich Sauermanns "Niederdeutsche Zimmer" fundet sit nye værested. Værelset blev til i nyrenæssancestil på officiel anmodning fra Det tyske Rige i anledning af Verdensudstillingen år 1900 I Paris.

Rummet minder en del om de frisiske bondestuer, hvor Sauermann dog tilpassede detaljer og specielt størrelsesforholdene til tidens storborgerlige repræsentationsbehov. Han forbandt her elementer fra den regionale folkekunst med tilsvarende fra den nationale højkultur. Sauermann, der allerede til Verdensudstillingen i år 1893 i Chicago havde fremstillet et „Holsteinisches Zimmer“, blev i Paris præmieret med guldmedaljer for sit pragtværelse. Men det viste sig allerede tydeligt, at Historismens tid var ved at være passé, idet Jugendstilen omkring år 1900 allerede kunne triumfere I Paris. Den helt specielle atmosfære i „Pariser Zimmer“ bliver nu også udnyttet i forbindelse med (obligatoriske) borgerlige vielser.