Samling Museumsberg Flensborg

Bondestuer

I de forskellige landskabsdele i Slesvig-Holsten udviklede der sig særformer for landbefolkningens boligindretning. Her var ikke kun forskellige hustyper det afgørende, men også økonomiske, klimatiske og sociologiske forudsætninger samt tilstedeværelsen af bestemte byggematerialer.

Fra øerne og halligerne samt fra det nordfrisiske fastland er flere stuer komplet blevet indbygget i museet. „Pesel“ kaldte man de feststuer, der ikke kunne varmes op. Mindre rum, der kunne opvarmes fra køkkenet med „fjernvarme“ via en bilegger-ovn af støbejern, hed „dønsen“. Næsten alle stuer er udstyret med paneler og forsynet med kostbare træskærerarbejder og giver én et indtryk af håndværkets kunstfærdighed før industrialismens tidsalder. Med importen af hollandske varer i 1700-tallet blev flise- og kakkelvægge populære. De få eksisterende møbler var fast indbygget I væggen: Bænke, senge („alkover“) og skabe.  Rigt udsmykkede rum i denne stil kunne kun velhavende gårdejere og de søfarere, der var kommet til velstand, få råd til.

Borgerstuen fra Det Neberske Hus i Frederiksstad/Friedrichstadt ved Ejderen er det eneste interiør fra Frederiksstads grundlæggelsestid. Byen blev grundlagt i begyndelsen af det 17. årh. af religiøse flygtninge, som så forbandt floden Ejderen og åen Trenen med et system af kanaler („Grachten“). Også m.h.t. husenes arkitektur og indretning er den hollandske indflydelse umiskendelig. Rummet fra det Neberske Hus er strengt struktureret. Det sort-hvide flisegulv, de stejle proportioner, indfaldslyset fra de store vinduer, stenkaminen, fliserne fra Delft fra 1700-tallet, alt sammen giver det et fornemt billede af rummet.

En borgerstue fra Slesvig giver et indtryk af bolig- og indretningssmag i det 18. årh.. Træpanelerne, stukloftet, de forgyldte lædertapeter, den store fajanceovn og lysekronerne hører med til det originale interiør. Den tredelte siddebænk i rokokostil, spejl-vægskabet, chippendale-lænestolene, der stammer fra Rådhuset i Altona, er senere blevet føjet hertil.